Harald Kiddes bror, Aage Kidde

Harald Kiddes bror Aage Ingebjørn Sager Kaas Kidde blev cand. phil. efter at have været løjtnant i artelleriet.  Han arbejdede i studenterforeningen i København fra 1908 til 1916. 1913 til 16 var han formand for højres ungdomsorganisation. Støttet af John Christmas Møller, som han havde været læremester for, reorganiserede han hele den konservative ungdomsbevægelse, og i 1913 stillede han op som konservativ kandidat i Bogense og kom i april 1918 i folketinget på et tillægsmandat. Han nåede kun at holde en enkelt større tale, inden han døde.

Cand. phil. Aage Ingebjørn Sager Kaas Kidde, 27. april 1888-29. december 1918. Konservativ folketingspolitiker.

Aage Kidde, der havde let ved at skaffe sig fjender, var forgudet af sine venner. Han havde stor evne til at samle folk omkring sig, begejstre dem og få dem til at arbejde for sig. Det skyldtes, at han ikke kun var en barsk fører, der krævede kæft, trit og retning; men at han tillige var en god kammerat, der formåede at bygge en næsten spejderagtig fællesskabsfornemmelse op blandt sine tilhængere. Han var ikke kun en usædvanlig taktisk begavet partiteknokrat, han var også ikke så lidt af en folkeforfører. Det skulle efter sigende have været både lyrisk og noget patetisk, når han talte om nationale spørgsmål. Man kunne til tider have en fornemmelse af, at det ikke var ham, der holdt talen; men talen der holdt ham. Men han rev folk med sig og fik dem til at tro som han selv. Aage Kidde havde usædvanlige anlæg for at samle lødige tilhængere omkring sig, men han fik til gengæld også mange bitre fjender. Den eneste højreleder han udtalte sig om med anerkendelse, var Estrup, og det skete i en nekrolog.

Ikke kun interesse for de politiske sager; men også varmen ved at være med i dette fællesskab har knyttet mange til Aage Kidde. Det sønderjydske arbejde stod deres hjerte nærmest. Det var så at sige motivationen for deres politiske engagement. Det understreges af at Aage på et tidspunkt skal have overvejet at søge tysk statsborgerskab for helt at kunne hellige sig kampen for danskheden som fast bosiddende i grænselandet.

Aage Kidde holdt taler overalt i landet undtagen i København. De fleste arrangementer foregik i den mørke tid, og folk kom kørende langvejs fra i buldermørke ad hullede skærveveje i åbne hestekøretøjer pakket ind i plaiter, pelshuer og stive kavajer. Christmas Møller sagde ved bisættelsen på Bispebjerg d. 4. januar, 1919:

”Jeg vil føle det, som tager han min hånd og leder mig, når jeg handler i hans idéers tjeneste, som han så mange gange har gjort det, og bliver vejen vel ofte den smalle og trange, så vil den altid blive rettens og sandhedens. Derfor er Aage Kidde ikke død. Kan ikke dø, så længe vi lever. Jeg er helt overbevist om, at han var blevet en ledende politisk personlighed i landet, om han havde fået lov til at leve”.

Ole Bjørn Kraft husker ham med ordene:

”Den ledende i den konservative organisation var Aage Kidde, en på mange måder meget mærkelig og meget fængslende personlighed. Kidde var, skønt ung, ved sin død folketingsmand efter et enestående organisationsarbejde. For mig er der ingen tvivl om, at han ville være kommet til at spille en meget betydelig rolle i det konservative parti. Hans nationale indsats i det sønderjyske spørgsmål var meget stor. Der var i virkeligheden meget få, der havde et så vidtspændende kendskab til alle sider af stillingen i Sønderjylland som Kidde. Om nogen havde fortjent at opleve genforeningen var det Aage Kidde”.

Aage følte sig iøvrigt stærkt knyttet til Kiddegård og håbede en gang at kunne købe den tilbage; men sådan blev det aldrig. Han døde som sin bror Harald af den spanske syge i 1918.

 

Litteratur om Aage Kidde:

Wilhelm Christmas-Møller: John Christmas Møller, politiske læreår. Vindrose.

 

_______________________

Comments are closed.