Kiddegård og navnet Kidde

Illustration af Thormod Kidde, fra forsiden af Kidde-familiens stamtavle.

Forfatteren Harald Kidde (1878-1918) husker familiens slægtsgård uden for Jelling i sin anden roman Aage og Else, og der tager familien Kiddes historie sin begyndelse.

”Far og assistenten sad på bagsædet. … Vi kørte gennem landsbyer, hvor der lå små huse, … Hvor der tørredes tøj i blæsten omkring gadekærret med de snadrende ænder. Forbi præstegården, hvor pastoren stod ved sit studereværelses vindue med den lange pibe, nikkede og løftede på kalotten, og atter var vi ude på de frie landeveje, hvor poplerne stribede det solbeskinnede støv med deres grå skygger. Inde på de brede marker stod hvide kirketårne og lå blålige lunde. Kun en enkelt gang mødte vi en rumlende bondevogn, hvor de tykke mænd hilste på den gamle inspektør, mens far slog ud med hånden og kaldte dem ved navne.

Familiegravstenen på Jelling Kirkegård rejst 1878 ved Henrik Christensen Kiddes død. Pladen ved foden er fra et sløjfet gravsted for konsul Henrik Sager Johan Lassen Ørnfeldt, født på Kiddegård august 1864, død i København 1. januar 1939.

Ved vejgrøfterne sad skærveslageren bag sin halmskærm. Så op med sine blå briller og smilte med tandløs mund. Men landpostbuddet med de støvede støvler og skoletasken på ryggen kom med op at køre. Og også ham kendte far og spurgte til hans kone og børn hjemme i hytten.

Hele fars store amt kom vi rundt, lige fra de grønne skovegne ved fjorden og til de golde, sandhvide hedestrækninger inde i Jylland. … Her inde på de skarpeste hedejorde havde far vist mig sit fødested. Slægtens gamle gård Kiddegård liggende dybt i en lyngdal. Oppe fra landevejen, hvor vi kørte, havde jeg med vågnende vemod set dens kalkhvide længer og høje tage. Stum og ensom lå den der nede mellem de sorte banker og lukkede de henfarne slægters livshemmeligheder inde bag sine mures firkant. Jeg vendte mig om i vognen og stirrede så længe tilbage mod gården, dens ruder blinkede sommerligt i aftenlyset, til den dukkede mellem bankerne og forsvandt, og da var det mig, som lod jeg noget dyrebart tilbage i den trange hededal”.

Runeindskriften bag på stenen lyder: 'Ved de bauter, som rejstes for tusinde år efter Thyra og Gorm, satte vi vore henfarnes minde. Lad i Guds ly det stå gennem vinter og vår, gennem stille og storm, imens tusinde tider henrinde. Børn af Kidde Chresten, Kirstine, Johanne, Petrea og Lauritses børn rejste denne sten efter deres bortgangne. Dem Gud signe og give sin fred'.

Navnet Kidde udtales med blødt d som i kid. Det kommer af det oldnordiske ord Kithiahøgh, der betyder et højdedrag, hvor der græsser gedekid. Den slags højdedrag ligger der omkring Jelling, hvor familien Kidde i sin tid tog sit navn. Kidde er den vestligste del af Jelling sogn, der strækker sig ind som en kile mellem Gadbjerg og Nørup sogn.. Mod syd og vest bliver grænsen dannet af Kiddebæk, der er begyndelsen af Omme Å. Den største gård på egnen er Kiddegård, som i 1794 blev købt af Christen Terkelsen, fra den tid kaldet Kidde. Han levede fra 1754 til 1842, og han købte gården for 1990 Rigsdaler og aftægt til den tidligere ejer og hans kone. Christen Terkelsen beskrives sådan her af Harald Kidde: ‘Han gik i hederne og sang i knæbensklæder og pisk, drømmende og synsk. Upraktisk til al jordisk dont’. Han drev nu også to gårde ved siden af, så han var også mere end en drømmer.

Fra gammel tid bar manden på Kiddegaard og hans familie tilnavnet Kidde. Da forordningen om antagelse af faste slægtsnavne kom i 1828, sad Christen Terkelsens ældste søn, Henrich eller Henrik Christensen Kidde (1791‑1878) som ejer af Kiddegaard, og derfor blev det hans del af familien, der tog Kidde som fast slægtsnavn.

Landinspektøren. Henrik Christensen Kidde, født 10.2.1791 i Jelling. Død 11.2.1878 på Kiddegaard. Far til Harald og Aage.

 

_______________________

Comments are closed.