Astrid Ehrenchron-Kidde

Astrid Ehrencron-Kidde, f. Ehrencron-Müller, 4/1-1871 til 20/6-1960, forfatter og oversætter.

Astrid levede fra 4. januar 1874 til 30. juni 1960. Hendes kunstnerdrømme var som ung pige rettet mod musikken. Hun blev født som det midterste af fem børn i et musikalsk embedsmandshjem i København. En af hendes brødre var Holger Ehrencron-Müller, der blev bibliotekar og personal- og litteraturhistoriker. Astrid var en urolig lille sjæl, og ønskede fra ganske ung at blive pianist. Hun modtog i en årrække undervisning hos komponisten Otto Malling og ønskede at blive solist; men en ryglidelse gav hende i slutningen af 1890′erne det slag, at det blev umuligt for hende at fortsætte den hårde træning. Hun led nogle år voldsomt under det; men fandt trøst i at dyrke kammermusik i samspil med andre. Livet syntes hende alligevel tomt; men da opdagede hun, at hun kunne skrive og udtrykke sine musikalske evner på den måde. Den sagte, besværede sproglige magi, der rummes i alle hendes bøger, er i højeste grad af musikalsk beskaffenhed. Deres sprog er det reneste kammerspil, lutter ømhed og tyste toner.

Hun debuterede i 1901 med en lille bog ved navn Æventyr, og hun var myreflittig i sin nye genre. Forfatterskabet blev meget omfattende. Ind til 1939 udkom der i perioder hvert år bog efter bog fra hendes hånd; eventyrsamlinger, romaner og børnebøger. Hun var også en flittig oversætter af blandt meget andet Agnes von Krusenstjärnas serie Viveke von Lagerstjärnas historie. Astrids egne hovedværker udspiller sig i det Värmland, hun kendte og elskede, og hvor hun og Harald havde et hus sammen. Handlingen er ofte henlagt til fortiden, og livssynet er dystert og præget af sort skæbnetro. Heltene er næsten altid mænd. Antihelte, der hverken ejer evne eller vilje til kampen for tilværelsen. Smukke landskabsskildringer og og sære eksistenser peger på en vis påvirkning fra Selma Lagerlöf, som hun også blev sammenlignet med. Astrid er i stand til at skabe en bærende kriminalistisk konflik, der ofte er bygget op om overnaturlige elementer. Skriveren fra Filipstad, 1917, er en nærmest poetisk krimi, der kan minde om Edgar Allan Poe. Bogen er en spændende gotisk fantasi fuld af varsler og uhyggelige begivenheder. Hovedpersonen er Leonora, der bliver forældreløs og må søge husly hos højst originale slægtninge. Hos hendes onkel bor skriveren fra Filipstad, der engang gik i søvne og myrdede alle beboere i en lille bygd. Han syntes, at det var synd for dem. Han kaster sin kærlighed på Leonora, der ikke er tryg ved situationen, så meget mere som han har en tjener, der er religiøs fanatiker og farlig. Romanens stemning af stigende uhygge er skrevet med det største mesterskab. Lutter små, fine træk er stemt poetisk og musikalsk sammen, så læseren føler sig som i en hypnotisørs magt. Romanhandlingen slutter gruopvækkende; men bogen klinger ud i den fineste resignation.

Astrid Ehrencron-Müller som ung. Hun blev gift med Harald i 1905.

I serien Martin Willéns underlige hændelser, 1911 til ’19, kommer Astrid Ehrencron-Kiddes bedste egenskaber endelig helt til deres ret. Her skabes en ny både tilsløret og gennemlyst virkelighed, både poetisk og grum. Det er fantastiske fortællinger efter Poes mønster. Denne bog og Skriveren fra Filipstad er upåagtede hovedværker i den nyere danske litteratur, og de bør engang finde ud til de mange. Ud over disse bøger har Astrid blandt andet skrevet Staffan Hellbergs arv, 1921, Enken på Hafreljunga, 1923, slægtshistorien Brødrene Nystad, 1925, Brødrehuset, 1926 og Bjergmandsgården, 1927 samt Under Josefbjærgets skygge, 1932. Ægtefællerne har hver sin plads i den danske litteratur. Astrid Ehrencron-Kidde har overlevet sin mand i mange år; men ry som han har hun endnu ikke fået. Det bør ske. Erindringsbogen Hvem kalder? bør vække læsernes interesse for hele dette store forfatterskab. Disse mange poetiske bøger, der er skabt af en af vores mest udsøgte og sjælfulde skribenter’.

Astrid Ehrencron-Kidde døde i 1960, samme år som bogen Hvem kalder? udkom, og alt, hvad hun ejede, var 60 kr. og Sigurd Swanes maleri af Harald Kidde.

Harald Kidde malet af Sigurd Swane (1879–1973). Maleriet er fra 1909 og hænger på Frederiksborg Museum. Da Astrid Ehrencron-Kidde døde i 1960, indeholdt hendes bo ifølge skifteprotokollen på Frederiksberg værdier for 50 kr. samt dette maleri.

 

_______________________

 

Comments are closed.